der, die, das: kønsregler og bestemt og ubestemt artikel på tysk

Tysk har tre grammatiske køn: hankøn (der), hunkøn (die) og intetkøn (das). Den ubestemte artikel hedder ein, eine og ein, og i flertal er den bestemte artikel altid die. Ofte kan du se kønnet på endelsen: ord på ‑heit og ‑keit er altid die, og formindskelser på ‑chen og ‑lein er altid das. Resten lærer du sammen med ordet.

  • der hankøn · ein
  • die hunkøn · eine
  • das intetkøn · ein

Se hele der-die-das-skemaet ↓

Vil du øve med det samme, så prøv der-die-das-træneren. Den viser, om svaret bygger på en regel eller kun på en tendens.

Hvad betyder der, die og das på tysk?

der, die og das er den bestemte artikel på tysk, ligesom ‑en og ‑et i bilen og huset. Forskellen er, at tysk sætter artiklen foran ordet, og at der er tre køn i stedet for to. Ud over ental er der en fjerde form, flertal, og her er artiklen altid die, uanset kønnet i ental.

KønBestemtUbestemtEksempelDansk
hankøndereinder Tisch · ein Tischbordet · et bord
hunkøndieeinedie Lampe · eine Lampelampen · en lampe
intetkøndaseindas Buch · ein Buchbogen · en bog
flertaldie– (ingen)die Tische · Tischebordene · borde
Artiklerne i nominativ (grundformen). Farverne går igen på hele tysktimen.dk: blå = hankøn (der), rød = hunkøn (die), grøn = intetkøn (das).

Bestemt og ubestemt artikel på tysk: der/ein, die/eine, das/ein

Den ubestemte artikel på tysk er ein foran hankøn og intetkøn og eine foran hunkøn. Det betyder, at ein ikke afslører, om ordet er der eller das: ein Hund og ein Pferd ser ens ud. Derfor skal du altid lære ordet med den bestemte artikel.

  • Flertal har ingen ubestemt artikel. Ich habe Hunde. (Jeg har hunde.)
  • Nægtelsen kein bøjes som ein. kein Hund, keine Katze, kein Pferd og i flertal keine Tiere.
  • Artiklen skifter form efter kasus. Er ordet genstand i sætningen, bliver der til den og ein til einen: Ich sehe den Hund / einen Hund. Det står på siden om tysk kasus.

Hvordan ved man, om et ord er der, die eller das?

Man kan se kønnet på et tysk ord på tre måder: på endelsen, på betydningen og på det sidste led i et sammensat ord. Ingen af dem dækker alle ord. En del af reglerne er rigtige regler uden undtagelser, mens andre kun er tendenser, der passer det meste af tiden. Det er vigtigt at kende forskel, for ellers lærer man en tendens, som om den var en regel.

Her på siden er en regel uden undtagelser mærket med en fuld ramme, og en tendens med undtagelser er mærket med en stiplet ramme.

Endelser, der altid giver die, das eller der

Endelserne og grupperne her giver altid det samme køn, og dem kan du stole på hver gang. De fleste giver hunkøn.

Regel ‑heit, ‑keit og ‑schaft giver altid die: die Freiheit, die Möglichkeit, die Freundschaft.

Regel ‑ung sat på stammen af et udsagnsord giver altid die: lesen → die Lesung, wohnen → die Wohnung, üben → die Übung. I korte ord som der Sprung og der Schwung er ‑ung ikke en endelse, men en del af ordet, og de er hankøn.

Regel ‑chen og ‑lein som formindskelsesendelse giver altid das, også om personer: das Mädchen, das Brötchen, das Büchlein. Endelsen gør ordet til et lille ord (diminutiv), og diminutiver er altid intetkøn. der Kuchen og der Knochen ender også på ‑chen, men er ikke formindskelser og er hankøn.

Regel Et udsagnsord, der bruges som navneord, er altid das: das Essen, das Lesen, das Schwimmen.

Regel ‑ling og ‑ismus giver der: der Frühling, der Schmetterling, der Tourismus.

Regel ‑in om en kvindelig person giver die: die Lehrerin, die Freundin, die Schülerin.

Endelser, der oftest giver et bestemt køn (med undtagelser)

De næste endelser passer på de fleste ord, men ikke på alle. Lær undtagelserne som gloser for sig.

Tendens ‑e giver oftest die: die Schule, die Straße, die Sonne. Undtagelser: der Junge, der Name, der Käse, das Auge, das Ende.

Tendens ‑er giver oftest der, især om personer og maskiner: der Lehrer, der Computer. Undtagelser: die Mutter, die Butter, das Fenster, das Zimmer, das Wasser.

Tendens ‑ion og ‑ität giver næsten altid die: die Information, die Diskussion, die Universität.

Tendens ‑um og ‑ment giver oftest das: das Museum, das Zentrum, das Instrument. Undtagelser: der Baum, der Raum og der Moment (øjeblikket).

Tendens Ge- i starten giver oftest das: das Gemüse, das Geschenk, das Gebirge. Undtagelser: die Geschichte, der Geschmack, der Gedanke.

Betydningen afslører ofte kønnet

Nogle grupper af ord har samme køn, fordi de betyder noget beslægtet. Det er nyttigt for de ord, der dukker op i de første tysktimer.

der

  • ugedage, måneder og årstider: der Montag, der Mai, der Sommer (men das Frühjahr)
  • vejr: der Regen, der Schnee, der Wind
  • mandlige personer: der Vater, der Bruder

die

  • tal som navneord: die Eins, die Sieben
  • kvindelige personer: die Mutter, die Schwester
  • mange blomster: die Rose, die Tulpe

das

  • farver som navneord: das Rot, das Blau
  • de fleste metaller: das Gold, das Silber
  • bogstaver: das A, das Ü

Endelsen vinder over betydningen: Mädchen betyder pige, men ‑chen gør det til das Mädchen. Det samme gælder das Kind (barnet), som er intetkøn uden at have en særlig endelse.

Sammensatte ord: det sidste led bestemmer kønnet

I et sammensat tysk ord er det altid det sidste ord, der bestemmer kønnet. Det første led er ligegyldigt for artiklen.

Sammensat ordSidste ledDansk
der Fußballder Ballfodbolden
die Haustürdie Türhoveddøren
das Klassenzimmerdas Zimmerklasseværelset
der Handschuhder Schuh (ikke die Hand)handsken

Hjælper dansk køn, når man skal vælge der, die eller das?

Nej, dansk en og et passer ikke på tysk der, die og das. Et ord, der er intetkøn på dansk, kan være hankøn på tysk, og omvendt. Selv solen og månen har »byttet« køn i forhold til mange andre sprog.

DanskTyskKøn på tysk
et bordder Tischhankøn
en bogdas Buchintetkøn
en knivdas Messerintetkøn
en bildas Autointetkøn
solendie Sonnehunkøn
månender Mondhankøn

der die das skema: alle regler og tendenser samlet

Skemaet samler endelserne fra siden. Kolonnen »Status« viser, om du kan stole på reglen hver gang.

Endelse eller gruppeKønStatusEksempel
‑ung (af udsagnsord), ‑heit, ‑keit, ‑schaftdieregeldie Wohnung (men der Sprung)
‑in (kvindelig person)dieregeldie Lehrerin
‑ion, ‑itätdienæsten altiddie Information
‑edietendensdie Schule (men der Junge)
‑chen, ‑lein (formindskelse)dasregeldas Mädchen (men der Kuchen)
udsagnsord som navneorddasregeldas Essen
‑um, ‑mentdastendensdas Museum (men der Moment)
Ge-dastendensdas Gemüse (men die Geschichte)
‑ling, ‑ismusderregelder Frühling
‑erdertendensder Lehrer (men die Mutter)
ugedage, måneder, årstiderdernæsten altidder Montag (men das Frühjahr)
flertaldieregeldie Bücher
Kilder: Duden-opslag for hvert eksempelord og Wikibooks: German/Grammar/Nouns, afsnittet Gender (CC BY-SA). Se kildelisten på siden Om.

Sådan lærer du kønnet på tyske ord

  • Lær altid ordet med artiklen: ikke Tisch, men der Tisch. Skriv den med i glosehæftet.
  • Brug faste farver: blå til der, rød til die og grøn til das, som her på siden. Det er lettere at huske en farve end et bogstav.
  • Tjek endelsen først: står ordet i en regel-række i skemaet, er du færdig. Er det en tendens, så slå ordet op.
  • Lær flertallet med: die Lampe – die Lampen, das Buch – die Bücher.

Træn reglerne på der-die-das-træneren, og læs videre om, hvordan artiklen ændrer sig i nominativ, akkusativ og dativ.

Læs også: Tysk kasus Farver på tysk Ugedage og måneder Tysk grammatik

Ark om artikler på tavletid.dk

Der, die, das 6. klasse – køn, endelser og ein/eine er et gratis hæfte på 12 sider: personer og das Mädchen, endelserne, der afgør kønnet, ord på ‑e og ein eller eine – med lærervejledning, skriveark og facit.

Se hæftet og de andre tysk-hæfter på tavletid.dk/tysk