Tyske verber bøjes efter personen. I nutid får stammen endelserne ‑e, ‑st, ‑t, ‑en, ‑t, ‑en: ich spiele, du spielst, er spielt, wir spielen, ihr spielt, sie spielen. Førnutid (perfektum) dannes med haben eller sein og en kort tillægsform: ich habe gespielt. Og i en almindelig sætning står det bøjede verbum altid på plads 2.
- ichspiele
- duspielst
- er/sie/esspielt
- wirspielen
- ihrspielt
- siespielen
De tre vigtigste uregelmæssige verber har deres egen side: sein, haben og werden.
Tysk verbum bøjning i nutid: endelserne -e, -st, -t
Et regelmæssigt tysk verbum bøjes ved at fjerne ‑en fra navneformen og sætte personens endelse på stammen. spielen giver stammen spiel-, og så hænger endelserne på.
| Person | Endelse | spielen (spille) | wohnen (bo) | lernen (lære) |
|---|---|---|---|---|
| ich | ‑e | spiele | wohne | lerne |
| du | ‑st | spielst | wohnst | lernst |
| er / sie / es | ‑t | spielt | wohnt | lernt |
| wir | ‑en | spielen | wohnen | lernen |
| ihr | ‑t | spielt | wohnt | lernt |
| sie / Sie | ‑en | spielen | wohnen | lernen |
På dansk har alle personer samme form (jeg spiller, du spiller). På tysk skal verbet passe til personen, og det er en af de mest almindelige fejl i en tysk tekst.
Små ændringer i bøjningen: arbeiten, heißen og tanzen
To grupper af regelmæssige verber ændrer bøjningen lidt, så ordet kan udtales.
- Stamme på ‑t eller ‑d får et ekstra e: du arbeitest, er arbeitet, ihr findet.
- Stamme på ‑s, ‑ß eller ‑z mister s’et i du-formen: du heißt, du tanzt, du reist.
Verber med vokalskift: du fährst, er spricht
Mange uregelmæssige verber skifter vokal i du- og er/sie/es-formen i nutid. Resten af bøjningen er regelmæssig, og vokalskiftet kommer kun i de to personer.
| Skift | Navneform | du | er / sie / es |
|---|---|---|---|
| a → ä | fahren (køre) | fährst | fährt |
| a → ä | schlafen (sove) | schläfst | schläft |
| au → äu | laufen (løbe) | läufst | läuft |
| e → i | sprechen (tale) | sprichst | spricht |
| e → i | essen (spise) | isst | isst |
| e → i | nehmen (tage) | nimmst | nimmt |
| e → ie | lesen (læse) | liest | liest |
| e → ie | sehen (se) | siehst | sieht |
Vokalskiftet står i ordbogen og på listen over tyske uregelmæssige verber.
Perfektum på tysk: haben eller sein + kort tillægsform
Perfektum (førnutid) dannes med nutid af haben eller sein og verbets korte tillægsform (Partizip II), som står til sidst i sætningen. Det er den datid, tyskerne oftest bruger, når de taler: Ich habe gestern Fußball gespielt betyder jeg spillede fodbold i går.
Sådan dannes den korte tillægsform
| Type | Mønster | Eksempler |
|---|---|---|
| regelmæssige | ge- + stamme + ‑t | spielen → gespielt, machen → gemacht |
| uregelmæssige | ge- + (ny vokal) + ‑en | gehen → gegangen, essen → gegessen |
| verber på ‑ieren | intet ge- | telefonieren → telefoniert |
| forstavelse be-, ver-, er-, ent-, zer- | intet ge- | besuchen → besucht, verstehen → verstanden |
| adskillelige verber | ge- i midten | aufmachen → aufgemacht, einkaufen → eingekauft |
De fleste verber bruger haben. Verber, der betyder bevægelse fra ét sted til et andet eller en forandring, bruger sein: Ich bin nach Hause gegangen. Forskellen er forklaret på siden om sein og haben.
Præteritum: datid i skrift
Præteritum er den datid, man bruger i fortællinger og i skrift. Regelmæssige verber får ‑te: ich spielte, du spieltest, er spielte, wir spielten, ihr spieltet, sie spielten. Uregelmæssige verber skifter vokal: ich ging, ich kam, ich sah. I talesprog bruger man præteritum mest ved sein, haben og modalverberne (ich war, ich hatte, ich konnte).
Tysk ordstilling: verbet på plads 2 (V2)
I en tysk hovedsætning står det bøjede verbum altid som andet led, ligesom på dansk. Står der noget andet end grundleddet først, rykker grundleddet om på den anden side af verbet (inversion). Det gør dansk også, så her kan du stole på din sprogfornemmelse.
| Plads 1 | Plads 2 (verbum) | Resten |
|---|---|---|
| Ich | spiele | heute Fußball. |
| Heute | spiele | ich Fußball. |
| Fußball | spiele | ich heute. |
Forskellen fra dansk kommer, når der er to verber. Så står det bøjede verbum på plads 2, og navneformen eller tillægsformen står helt til sidst. Tyskerne kalder det en sætningsramme (Satzklammer).
- Ich habe gestern Fußball gespielt. (Jeg spillede fodbold i går.)
- Wir wollen am Samstag ins Kino gehen. (Vi vil i biografen på lørdag.)
- Der Zug kommt um acht Uhr an. (Toget ankommer klokken otte.)
Ordstilling i bisætninger: verbet til sidst
I en tysk bisætning står det bøjede verbum helt til sidst. Det gælder efter weil (fordi), dass (at), wenn (når, hvis), ob (om) og de andre underordnende bindeord.
- Ich bleibe zu Hause, weil ich krank bin.
- Ich glaube, dass er heute kommt.
- Ich weiß nicht, ob sie Zeit hat.
Regel Efter weil, dass, wenn og ob står det bøjede verbum sidst i sætningen.
Spørgsmål og adskillelige verber
Et ja/nej-spørgsmål begynder med verbet, ligesom på dansk: Kommst du morgen? Et spørgsmål med spørgeord har spørgeordet på plads 1 og verbet på plads 2: Wann kommst du?
Adskillelige verber (trennbare Verben) har en forstavelse, der skilles fra og står til sidst i sætningen: aufstehen → Ich stehe um sieben Uhr auf. anrufen → Ruf mich an! Forstavelsen har trykket: AUFstehen.
Regel Forstavelserne an-, auf-, aus-, ein-, mit- og zu- skilles altid fra. be-, ver-, er-, ent- og zer- skilles aldrig fra.
Læs også: sein, haben og werden Modalverber Uregelmæssige verber Tysk grammatik
Ark om verber og ordstilling på tavletid.dk
Tyske verber 7. klasse – nutid og ordstilling (V2) er et gratis hæfte på 12 sider: endelserne i nutid, ekstra e efter ‑t/‑d og kun ‑t efter s/ß/z, vokalskift i du og er/sie/es, verbet på plads 2 efter et tidsled og et ret-fejlen-ark – med lærervejledning, skriveark og facit. Perfektum står i hæftet Tysk perfektum 8. klasse; præteritum og bisætninger er ikke med.