Tysk kasus: nominativ, akkusativ, dativ og genitiv med skema

Kender du ikke kønnene endnu, så start med der, die, das. Kasus bygger ovenpå.

Hvilke kasus findes der på tysk?

Der findes fire kasus på tysk, og hver af dem svarer på sit eget spørgsmål. På dansk er kasus næsten forsvundet. Bortset fra ejefaldets ‑s er det kun stedordene, der har den tilbage, fx jeg/mig og han/ham, men tysk bøjer både artikler, stedord og tillægsord.

Kasus	Spørgeord	Sætningsled	Eksempel
nominativ	wer? was?	grundled	Der Hund schläft.
akkusativ	wen? was?	genstandsled	Ich sehe den Hund.
dativ	wem?	hensynsled	Ich gebe dem Hund Wasser.
genitiv	wessen?	ejer	Das ist der Ball des Hundes.

Tysk kasus skema: artiklerne i alle fire kasus

Skemaet viser den bestemte og den ubestemte artikel i alle fire kasus. Læg mærke til, at kun hankøn ændrer sig fra nominativ til akkusativ: der bliver til den, og ein bliver til einen.

	hankøn	hunkøn	intetkøn	flertal
nominativ	der · ein	die · eine	das · ein	die · –
akkusativ	den · einen	die · eine	das · ein	die · –
dativ	dem · einem	der · einer	dem · einem	den (+n) · –
genitiv	des · eines (+s)	der · einer	des · eines (+s)	der · –

To små endelser følger med: i dativ flertal får navneordet et ‑n (mit den Kindern), medmindre det allerede ender på ‑n eller ‑s (mit den Autos). I genitiv ental får hankøn og intetkøn ‑s eller ‑es (des Vaters, des Kindes).

Nominativ på tysk: grundleddet

Nominativ er den form, et ord har i ordbogen, og den bruges om grundleddet, altså den, der gør noget. Du finder det ved at spørge wer? (hvem?) eller was? (hvad?) foran udsagnsordet.

• Der Lehrer erklärt die Aufgabe. (Læreren forklarer opgaven.)
• Meine Schwester ist zwölf. (Min søster er tolv.)

Efter sein og werden står der også nominativ: Das ist ein Hund. Er wird ein guter Lehrer.

Hvad er akkusativ på tysk?

Akkusativ er den kasus, genstandsleddet står i. Det er den ting eller person, handlingen går ud over. Du finder det ved at spørge wen? (hvem?) eller was? (hvad?) efter udsagnsordet. Kun hankøn ental skifter form, så i praksis handler akkusativ om at huske den og einen.

• Ich kaufe einen Apfel. (Jeg køber et æble.)
• Wir besuchen die Oma. (Vi besøger bedstemor.) – hunkøn er uændret
• Sie liest das Buch. (Hun læser bogen.) – intetkøn er uændret

Hvornår bruger man dativ på tysk?

Man bruger dativ om hensynsleddet, altså den person, noget gives til eller gøres for, og efter bestemte forholdsord og udsagnsord. Spørgeordet er wem? (til hvem?). Når et udsagnsord har to led, står personen i dativ og tingen i akkusativ.

• Hensynsled: Ich gebe dem Lehrer das Heft. (Jeg giver læreren hæftet.)
• Efter dativ-forholdsord: aus, bei, mit, nach, seit, von, zu: Ich fahre mit dem Fahrrad.
• Efter dativ-udsagnsord: helfen, danken, gefallen, gehören, antworten: Ich helfe der Mutter.

Hvad er så forskellen på akkusativ og dativ? Akkusativ er den ting, handlingen rammer direkte. Dativ er den person, der får noget eller har gavn af det. I Ich schenke meiner Freundin einen Ring får veninden ringen (dativ), og ringen bliver givet (akkusativ).

Hvad er genitiv på tysk?

Genitiv er ejefald og viser, hvem noget tilhører. På dansk sætter man ‑s på ejeren foran (Peters bog), mens tysk oftest sætter ejeren bagefter med des eller der: das Buch des Lehrers (lærerens bog), das Auto der Mutter (mors bil). Spørgeordet er wessen? (hvis?).

Ved navne bruges ‑s som på dansk, men uden apostrof: Peters Buch. I talesprog erstattes genitiv tit af von + dativ: das Buch von meinem Bruder. Efter wegen, trotz og während står der genitiv i skriftsprog: wegen des Wetters.

Akkusativ tysk remse: durch, für, gegen, ohne, um

Fem forholdsord styrer altid akkusativ, og de læres som en remse: durch, für, gegen, ohne, um. Efter de fem forholdsord bliver der til den, også selv om ordet ikke er genstandsled.

• Das Geschenk ist für den Vater.
• Wir gehen durch den Park.
• Ohne meinen Bruder fahre ich nicht.

Dativ har sin egen remse: aus, bei, mit, nach, seit, von, zu. Og ni forholdsord kan tage begge kasus. Det står på siden om tyske præpositioner.

Personlige pronominer på tysk: ich, mich, mir

De personlige stedord bøjes i alle tre almindelige kasus. Danskerne kender forskellen fra jeg/mig, men tysk har en form mere, fordi dativ og akkusativ er forskellige.

Nominativ	Akkusativ	Dativ	Dansk
ich	mich	mir	jeg / mig
du	dich	dir	du / dig
er	ihn	ihm	han / ham
sie	sie	ihr	hun / hende
es	es	ihm	den, det
wir	uns	uns	vi / os
ihr	euch	euch	I / jer
sie	sie	ihnen	de / dem
Sie	Sie	Ihnen	De / Dem (høflig)

Eksempler: Kannst du mir helfen? (dativ, fordi helfen tager dativ) · Ich sehe dich morgen. (akkusativ)

Adjektivbøjning på tysk: endelsen følger kasus

Et tillægsord foran et navneord får en endelse, der afhænger af artiklen, kønnet og kasus. Den enkleste regel gælder efter der, die og das: endelsen er ‑e i nominativ ental og i akkusativ ental af hunkøn og intetkøn, og ellers ‑en.

	hankøn	hunkøn	intetkøn
nominativ	der große Hund	die große Katze	das große Haus
akkusativ	den großen Hund	die große Katze	das große Haus
dativ	dem großen Hund	der großen Katze	dem großen Haus

Efter ein viser tillægsordet selv kønnet, fordi ein ikke gør det: ein großer Hund, eine große Katze, ein großes Haus. Adjektivbøjning kommer typisk sent i folkeskolens tysk, så lær artiklerne sikkert først.

Hvordan finder man kasus på tysk? Fire trin

1. Find udsagnsordet i sætningen.
2. Spørg wer/was? foran det: svaret er grundleddet og står i nominativ.
3. Spørg wen/was? og wem? efter det: svarene er genstandsled (akkusativ) og hensynsled (dativ).
4. Står ordet efter et forholdsord, er det forholdsordet, der bestemmer kasus. Tjek remserne.

Regel Står et navneord efter et forholdsord, er det forholdsordet, ikke sætningsleddet, der afgør kasus.

Læs også: der, die, das Tyske præpositioner sein, haben og werden Tysk grammatik